Sønderjysk Familielandbrug

Vi sætter familien i centrum

Antoni Stenger Beretning Årsmøde 2024

Afvanding og vedligehold af vandløb

Jeg valgte denne sang for den giver håb, når vi er under pres, og det er vi da i den grad med en kommende CO2-afgift. 2023 startede ud med en lang tørperiode frem til juli, hvor regnen satte ind, og det har regnet indtil for 14 dage siden, det stiller krav til afvanding og vedligehold af vandløb.

Derfor kunne jeg godt ønske mig at processen i henholdsvis Bred Å udvalget og Vid Å udvalget blev speedet op, det går simpelthen alt for langsomt med at finde løsninger på problemerne. Der foreligger en hydraulisk model betalt af Tønder kommune og en afstrømningsmodel betalt af landbruget. Brede Å udvalget har været på ekskursion i Tyskland og vi har haft en kyndig person fra de Tyske myndigheder på besøg i Skærbæk centret for at forklare hvordan man gør dernede.

Der betaler man et bidrag fra både land og by til drift af en pumpeløsning, og det ved jeg da godt vil give nogle sværdslag når østjyderne ikke længere bare kan hælde vandet i hovederne på det vestjyske Sdr. Jylland, men nu er det altså sådan ,at 2/3 af Sdr. Jylland afvander mod vest til vadehavet, og derfor skal omfordeles mellem både by og alle lodsejere der afvander til vandløbene.

Vi kommer nok ikke udenom at der også skal laves vandparkering opstrøms for at pumperne har en chance for at følge med, og når man i generationer har kunnet pumpe i Holland, kan vi da også i Danmark, Jeg var på vegne af Sønderjyske vandløb og bl.a. digelagsformanden samt konsulenter mv. i 2021 til foretræde for miljøudvalget hvor vi foreslog dem at lave et pilotprojekt med Brede Å, men det lykkedes desværre ikke.

I øvrigt er var det godt vi kom med i Sdj. Vandløb fra opstart i 2012, det var for øvrigt der jeg startede som Fmd for jer. Der er et godt samarbejde mellem SV og kommunerne, vores teknikere mødes flere gange med kommunerne og vi folkevalgte mødes med dem og vandløbslaugene samt politikere og ansatte fra kommunen en gang årligt. Men så er det da utroligt som udefra kommende kan spænde ben for gode tiltag, bl.a. var der strækninger, hvor Tønder kommune ville skære grøde 2 gange årligt, i gætter aldrig hvem der forhindrede det? BOTANISK forening i København stillede så vanskelige betingelser at det blev opgivet. SV var for øvrigt inviteret med på elektrofiskeri ved Grøn å, hvor der var utrolig meget fiskeyngel, jeg spurgte Biologerne hvor det forsvinder hen, hans svar var Skarven tager i den grad for sig af retterne, når de flyver lavt i fuld bredde over vandløbet, dernæst er det sælerne der “mæsker” sig i tag selv bord når sluserne er lukket og havørrederne “står” og venter på komme op i løbet for at gyde, de forslog at man kunne lade sluserne stå en lille smule på klem, så fiskene havde en chance for at slippe forbi sælerne.

Udledning til havene 

Vedrørende udledning til havene var det godt at vi fik en second opinion hvor udenlandske forskere udtalte sig om vandplanerne, og de nåede bl.a. andet frem til 68 % af kvælstoffet i Øresund kommer fra andre udladere omkring Østersøen.

I vadehavet kommer 20 til 40% af kvælstoffet fra Danmark resten fra Tyskland og Holland, generelt er forureningen inde i fjordene fra Danmark og der må vi tage vores del af ansvaret for i landbruget, men jeg undres stadig over at miljøstyrelsen giver tilladelser til såkaldt klapning af havneslam i Lillebælt, klapning foregår ved at det graves op fra havnebassinet læsses i nogle pramme der sejler det ud i Lillebælt og dumper det, for pokker få det dog på land når i har fat i det. Jeg undres også over hvordan husdyrene kan være skyld i alle de badeforbud der kommer ud mod Øresund når der har været et kraftigt regnskyl på de kanter?  

Markvanding 

Efter min tiltræden i 2012 kom vi hurtigt med i Task Force markvanding, hvor efterhånden de fleste foreninger langs Vestkysten er med, til vores møder deltager som regel Søren Kolind fra Seges og andre gode folk. Som jeg nævnte sidste år, havde jeg samlet de 5 syd og sønderjyske Borgmestre samt folkevalgte fra Task Force på kontoret i Løgumkloster, hvor Søren Kolind forklarede det fornuftige i at vande, der også mindsker udledningen af kvælstof og sikrer et højt udbytte. Det går også fint med vandingstilladelser i de fleste kommuner, bortset fra Aabenraa kommune der for det første stadig er bagefter med fornyelser, men meget af det skyldes den forrige kommunale bestyrelse, de er dog  meget restriktive med tildelinger, vi har et medlem som ved fornyelsen fik næsten halveret sin tilladelse, men efter at vores planteavlschef ankede sagen blev halveringen trukket tilbage, landbruget har en aftale med Aabenraa kommune om at de agerer hurtigt og tager ansvar hvis manglende fornyelse giver problemer overfor myndighederne.

På næste møde med Aabenraa kommune skal vi behandle en artikel jeg har med fra De Nationale geologiske undersøgelser der viser at grundvandet er steget med en meter de sidste 30 år, Embedsværket har efter min opfordring været på besøg i Vejen kommune, og sandelig om ikke de der fandt ud af at den tildelte mængde pumpes op over 4 måneder i stedet for 2 måneder, det prøver de så at bagatellisere, men vi holder snoren stram overfor dem.

Ejd Vurderinger 

Uden at overdrive kan man roligt sige at indførslen af de nye ejd. vurderinger har været en rodet affære, som har givet mange usikkerheder. Nu er der så kommet en revurdering af 18.000 skov og landbrugsejendomme, og det er restarealerne man går efter det er så vidt jeg forstår arealer der ligger indenfor en lokalplan. Men desværre kan fejl først påklages i 2025.

Vi inviterede til møde om vurderingerne i januar 2023 og måtte tage nogle med på teams da vi simpelthen blev blæst bagover af at der var over 100 tilmeldte, jeg må sige at vi fik en grundig gennemgang af dygtige folk fra SEGES og L&F.

Jeg synes ikke det er retfærdig at skylde os i sektionen for at have siddet på hænderne i denne sag, jeg tror det var helt tilbage i 2018 at Henrik Berthelsen gjorde opmærksom på at det var i anmarch, vi har via L&F fået ændret i reglerne så det er muligt at ændre i bygningerne  uden at blive omkategoriseret, vi vil absolut heller ikke have en kategori mere der hedder naturejendomme, det bringer da bare forvirringen op på et højere plan, med en masse grænsetilfælde, nej alt landbrugsjord skal beskattes ens pr/ha uanset hvilken ejd størrelse det tilhører punktum.

EU 

Der er i Danmark 1,6 Mia kroner fra landdistriktsprogrammet i EU der skal sendes tilbage hvis ikke de bliver anvendt inden udløbet af 2025, vi har fra L&F sent 26 forskellige forslag til hvordan de kunne bruges, men det har styrelsen ikke tid til siger de, jeg synes det er absurd, nu må “hjælperytteren” træde i karakter for tænkt hvor meget natur og grøn omstilling vi kunne få for de penge, det er sku da tosset at lade dem gå retur.

Vi har fra L&F side så småt taget hul på den nye Cap 28, og vi vil fra sektionernes side fastholde at vi skal have en OMF støtte indført, den ville i den grad gavne det gode liv på landet som er vores slogan. Det var også kommissærens ide i eks cap at der skulle være en obligatorisk omf støtte, og alle har indført den undtagen Danmark og Malta.

Vi 4 foreninger i Landbrugsrådgivning Syd har skrevet til kommissæren, og han henviste til den uddybende forklaring som den Danske regering har givet, hvor man påstår at der er så mange ordninger de mindste kan deltage i så det udjævner omf.

Det er det rene vrøvl, da alle kan søge de ordninger, man har desuden brugt Ø støtten som et gode udelukkende for de mindste, lad os se på hvem der vil få gavn af en omf støtte. Jeg har tallene fra L&F og gælder for 2022.

Break ewen er ved 160 Ha og vi regner med en omf på 10%. Ud af de 35.000 Ha ansøgninger er 30.000 under 160 ha, de ville netto få 418 kr mere pr /ha de burde alle være medlem hos os, men størstedelen af dem sidder og fiser på hamlen gør de! Og de 5.000 store bedrifter skal betale 251 kr./ha det er vel 1, til 2 tønder korn /ha. Til gengæld har de stået først i køen til teknologitilskud, har billigere sprøjtesyn /ha plus øvrige stordrift fordele.

CO2-afgift 

Der er sagt og skrevet meget om en kommende afgift, for den kommer der var 156 folketingsmedlemmer der gik ind for en afgift på landbrugets biologiske processer.

Nu er Svarreudvalget kommet med deres forslag de har nævnt 3 hvor ingen af dem lever op til regeringsgrundlaget, om at det ikke må koste arbejdspladser og ikke flytte produktionen ud af landet, der er nu nedsat en treparten forhandling som er blevet udvidet med bl.a. kommunerne 3F mm. Der hviler en stor byrde på Søren Søndergård skuldre, men jeg er heller ikke i tvivl om at han er den rette til at forhandle det her. Og vi kunne have valgt ikke at deltage, men så var der helt bestemt andre der var løbet med dagsordenen, man får nu en gang størst indflydelse ved at sidde med ved bordet. Stephani udtalte da også til kvægkongressen at det bliver ingen af de tre foreslåede løsninger fra Svarre udvalget der vil blive vedtaget.

Der har været afholdt seminarer og Teams møder om emnet så jeg tager nogle overordnede betragtninger med her, idet jeg fastholder at en afgift er “at rette bager for smed” fordi, at en ko udleder CO2 og metan, metanen opholder sig i atmosfæren i ca. 12 år og bliver derefter til CO2, hvor det bliver optaget af planter som koen spiser, sådan kører det i ring som det har gjort altid.

Den sande “slyngel” er de fossile brændstoffer, men da det tager længere tid at udfase dem, tages der i stedet fat på kvæget.

CO2-afgifter – tabel 1 

Lad os se på antallet af udledere i Danmark

Så lad være med at gøre kvæget til syndebuk. Men se i stedet at få skred i de ansøgninger om udtagning af Kulstofholdige jorder. Selv om sporene skræmmer fra Vejen mose hvor et projekt har været undervejs i 8,5 år.

Så er udtagning af Kulstofholdige jorde det der har stor effekt på klimaet.

Jeg vil foreslå at man bruger gulerod fremfor pisk overfor kvægbrugene, som det sker i ARLA modellen, og det går altså ikke at kvægbruget selv skal financierer skovrejsning for at undgå en evt. afgift, så fodrer i hunden med dens egen hale, der skal statspenge til.

Nu skal vi huske på at Svarre-udvalget er kommet med forslag, som desværre har undladt at medtage de virkemidler som L&F har i 2030 planen.

CO2-afgifter modeller tabel 

Jeg vil dog også lige påpege at den fremlagte plan med de 3 afgift modeller, vil selv efter miljøforbedringer, teltoverdækning og biogas koste flg.

 

Model 1.  4200 pr malkeko.   model 2.   2100 kr.      og model 3    700 kr.

 

                  1000kr øvrige kvæg.     Model 2. 500 kr.    model 3 175 kr.

Man bliver nødt til at graduere efter om man også vil have naturpleje og indføre en bagatelgrænse.

Den høje afgift vil ifølge Svarre gøre 20% af landbruget konkurstruet og resten får røven i vandskorpen, jeg synes også han tager for let på arbejdspladserne, halvdelen af de fyrede slagteriarbejdere i Sæby er stadig uden arbejde.

Nu vi er ved slagterierne, så er det fuldstændig uacceptabel med en timeløn på 4400 kr. til dyrlægen for nødslagtning og slagtning af kreaturer på naturarealerne, der vil ikke være mange nødslagtninger tilbage, nej de vil blive aflivet og sendt til DAKA. I den grad fødevarespild, lad nu besætningsdyrlægen stå for de tilsyn

Arbejdsforhold 

Sidste forår var jeg og 2 af vores planteavlskonsulenter til foretræde for fødevareudvalget, for at forklare de urimelige arbejdsforhold vores konsulenter arbejder under når de laver EU ansøgninger, vi gjorde det åbenbart så godt at vi blev inviteret til et Temamøde på Borgen, hvor Ministeren deltog, og hvor der ud over vores indlæg også var indlæg fra Planteavlschefen i Vestjysk, Direktøren for Bornholms landbrug, Niels Peter Nærring fra L&F.

Som tilhørere var også Børge Sørensen og Planteavlschef Rikke Kyhn fra LRS til stede. Efterfølgende ringede Ministeren til mig for lige at få opfrisket hvad det var vi gerne ville, og han vil arbejde for flg.

Ingen nye regler efter 1. september indtil ansøgning slut medmindre der kommer noget fra EU.

Ubrugte midler i ordninger bliver brugt til overansøgte ordninger i stedet for at starte nye ordninger op.

Stabilitet i IT-systemet få store centre til at trykprøve systemet inden start så vi undgår nedbrud.

Jeg kvitterede selvfølgelig for at slutdatoen forlænges med de nedbrudsdage der måtte være.

Medlemshvervning 

Vi har som alle andre også en tilbagegang i medlemmer på 3,5% og det vil vi da rigtig gerne have vendt, som før nævnt indsendes der årligt 35.000 Ha ansøgninger i Danmark ,men der er “kun” ca. 20.000 medlemmer i L&F, derfor vil vi prøve at få fat i nogle af de resterende 15.000 der ikke er medlem, men som nyder godt af det vi andre betaler for, derfor er vi både i LRS og på landsplan i gang med en plan hvor vi i den grad øger synligheden af Familielandbruget, selv synes jeg at vi er meget på Facebook .men vi vil jo gerne at i deler det i ser om os der, vi har bl.a. altid korte kommentarer efter bestyrelsesmøderne og de andre møder vi afholder, derudover har Niels tit nogle festlige indslag som nemt bliver set af henved 40.000 personer. Det spørgsmål jeg oftest mødes af, når jeg snakker medlemskab er hvad koster det og hvad får jeg ud af det i kroner, den politiske interessevaretagelse vil de ikke betale for.

Så nu har jeg lavet 9 små film om nogle af de medlemsrabatter der kan opnås ved et medlemskab og det er ikke småbeløb, jeg har ikke medtaget alle fordele, men i kan se dem på et link i L&F der hedder medlemstilbud, vi vil lige vise de små film der er lavet, og som vil blive vist i en tid fremover på Facebook.

LRS 

Vi har i LRS lavet et mindre underskud i år og det smitter selvfølgelig også af på vores regnskab, men som et af vores bestyrelsesmedlemmer sagde så har vi da ikke taget for meget for rådgivningen, men det er klart utilfredsstillende med et underskud Børge vil redegøre for det senere, og vi er på ingen måde i krise.

Vi har også ændret ejerandelene i LRS så vi hver af de 4 foreninger fremover ejer 25 %. Der har været flere forslag fremme og jeg er glad for at såvel den sønderjyske som LRS-bestyrelse alle kunne bakke op om mit forslag, da vi før ejede 45 % af LRS betyder det at vi sælger 20% til de andre 3 foreninger, men da Vejle der skal købe mest ikke har midlerne låner de ca. 1 Mill ved hver af de 3 andre ejerforeningerne og det forrentes med 2 %.

Vores salg vil indbringe ca. 5,6 mill som skal placeres sikkert til en høj rente (en svær øvelse) afkastet skal for en dels vedkommende bruges til at nedbringe kontingentet akkurat som vi gjorde da vi i 2020 havde det store overskud i LRS.om det bliver 37 % tror jeg næppe, men det er jeres penge, og de har det bedst ude hos jer.

Sluttelig vil jeg rette en tak til bestyrelsen og ikke mindst forretningsudvalget

for et godt samarbejde og den gode stemning der hersker på bestyrelsesmøderne, der skal også lyde en tak til samarbejdet i LRS, som er vores flagskib.

Vil du Anders Søgård overbringe en hilsen og tak til de ansatte på Axelborg som utrættelig arbejder for landbruget og vores virksomheder sammen med dygtige folk på SEGES der også fortjener en stor tak.